Koncert for hele familien

Det er på Hotel Hvide Hus, Køge, det foregår, og det er søndag den 19. november kl. 1500.
Den 15. juni blev der sat 275 billetter til salg på "Billetnet".

Kulturfonden leverer en koncert for hele familien.  Alle musikere og sangsolister er fra Køge, men ikke alle er klar over, at Køge er stor-leverandør i musikalske top-navne.
Kapelmesteren fra TV-udsendelsen "Showtime", Joakim Pedersen tager Stine Hjelm Jacobsen med sig.  Både Joakim og Stine er fra Køge, og Stine har sunget i Showtime.
Også kapelmesteren fra TV-udsendelsen "Scenen er Din", Jesper Sveidahl, er med.  Han tager Nicolas Findsen med fra udsendelsen.  Nicolas er bassist, og de er naturligvis begge fra Køge.  Alle øvrige er naturligvis også fra Køge, og musikerne har hver for sig spillet bag blandt andre Amin Jensen, Mikael Carøe, Søs Fenger, Sanne Salomonsen, m.fl.

Så der lægges op til en en eftermiddag med helt unik topunderholdning.  Der bliver et par timers matinéstemning, og der kan købes drikkevarer under koncerten.

Kulturfondsbestyrelsen har naturligvis inviteret fondens protektor, Hendes Højhed Prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, til koncerten.

Ændret 19. juni 2006 07:48