Verdensmusik i Kulturhuset

De forrygende dygtige og veloplagte og dybt professionelle musikere fik koncerten i Borup Kulturhus i lørdags til at blive verdensmusik for stjernerne og tilhørerne. Det kan ikke undre, at de er så populære, at de rejser verden rundt. Den Danske Strygekvartet med de unge musikere har fået stjernestatus, og Dreamers Cirkus spiller folkemusik med sjælen.

Koncerten med Den Danske Strygekvartet og Dreamers Cirkus var en stor oplevelse for de 170 publikummer. Aftenen var fuld af musikalske godbidder og overraskelser. Koncerten blev afviklet med humor såvel i præsentation som musikalsk. Solisterne havde publikum i sine hule hænder og førte dem på en rejse igennem moderne klassiske stykker for strygekvartetten, såvel som igennem egne følsomme kompositioner. Der blev spillet traditionelle klassiske stykker og traditionelle folkemusik-tunes, men på en ny og varieret måde. Den Danske Strygekvartet og Dreamers Cirkus høstede stående ovationer får den fantastiske koncertoplevelse publikum havde fået.

Koncerten var blevet til i et samarbejde mellem Køge Kultur Fond og KIS, Kulturforeningen i Skovbo. Samarbejdet startede ved en tilfældighed, men man var enige om, at man fortsat vil søge samarbejdet med hinanden.

Ændret 30. april 2013 09:15